Rekruttering.

Udviklingschef til IST Group i Roskilde

Vil du være med til at skabe smarte og innovative løsninger, der hjælper skoler til at skabe fremtidens læringsmiljø?

IST har arbejdet tæt sammen med skoler og dagtilbud i mere end 30 år. Vi arbejder med at udvikle og vedligeholde fleksible it-løsninger til uddannelsesområdet – fra dagtilbud til universitet. Målet er at effektivisere administrationen, lette kommunikationen og skabe nye muligheder for udvikling og læring.

IST har kontorer i Sverige, Norge, Danmark og Tyskland og tæller i dag cirka 500 ansatte. Mere end halvdelen af medarbejderne har en baggrund inden for uddannelsesområdet, og har derfor en unik indsigt i livet på en skole eller institution.

IST ønsker at fortsætte udviklingen af afdelingen i Roskilde, hvor der udvikles it-løsninger til det private og kommunale skole- og dagtilbudsområde i Danmark. Vi søger en erfaren og stærk personaleleder, som praktiserer engageret og involverende lederskab. En leder, der kan sætte retning og bruge egen faglighed til at sparre med medarbejderne.

Som Udviklingschef
Du bliver udviklingschef for en gruppe engagerede udviklere, der tager ansvar for de løsninger, de udvikler, fra vugge til grav. Gruppen består af 20 dedikerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen i et uhøjtideligt miljø med kunden i fokus.

Som udviklingschef i IST venter der en arbejdsdag, som byder på både udfordrende og spændende opgaver, men også på gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du kommer til at indgå i den nordiske ledergruppe, der er med til at lægge den tekniske retning for virksomheden.

Vi forventer at du kommer med:
- en relevant videregående uddannelse indenfor IT og ledelse
- 4 - 6 års erfaring som leder af et udviklingsteam
- relevante tekniske kompetencer, - tidligere erfaring som udvikler / arkitekt
- en stor interesse for de nyeste teknologier

Du har erfaring fra en lignende stilling som udviklingschef. Da du forventes at kunne kommunikere bredt ud i forretningen, er det vigtigt, at du har stærke kommunikative evner og en bred forretningsforståelse.

Som person forventer vi, at du:
- er en udpræget leder, der værdsætter holdets præstation højere end din egen individuelle præstation
- kan hvile i dig selv og kender dine styrker
- ønsker at deltage aktivt og tage ansvar
IST tilbyder:
- en attraktiv arbejdsplads med dygtige og fagligt kompetente kolleger
- attraktiv lokation tæt ved motorvej
- stor mulighed for at påvirke produktets tekniske retning
- stort ansvar i en stærk faglig kultur
- Stor frihed, hvor der også er plads til familier og fritidsaktiviteter

Du tilbydes frokostordning, gratis frugt, the, kaffe, sodavand og is. Derudover er der en firmaaftale med SATS fitness. Der vil være mulighed for at deltage i konferencer, og der afholdes jævnligt ”Lab-days”, hvor alle får mulighed for at udfolde sine kreative idéer inden for udvikling. Tonen er uhøjtidelig, og der er et godt socialt sammenhold med mange fælles sociale aktiviteter.

Interesseret?
Rekrutteringsprocessen varetages af EPICO Search – Du kan høre mere om stillingen hos Senior Business Consultant Pauline Christiansen på telefon: +45 53 74 71 53 eller send din ansøgning/CV til pac@epicosearch.dk.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor vi indkalder til interviews løbende.

Pauline Christiansen

Pauline Christiansen

+45 53 74 71 53

pac@epicosearch.dk

Utwórz CV w 2 minuty i aplikuj na nasze oferty pracy

Utwórz CV